Græskarsuppe

 

Græskar

 

 

 

Mange opskrifter på græskarsuppe lyder ret nemme, bortset fra at man ofte skal skrælle dyret – helt uden grund i øvrigt. Resultatet er ofte en tyk, tyk fersk og smagsløs puré der er totalt intetsigende.

Her er en opskrift med en god smag, lavet på knorr drikkebouillon, men en god kyllingefond kogt på et skrog er selvfølgelig bedre. Læg mærke til at kun en fjerdedel af af selve græskarkuglen bliver blendet. Det tager en time og kræver 2 gryder.

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 løg
  • 2 tomater
  • 3-4 shiitakesvampe (tørrede, hele)
  • 1 brev knorr drikkebouillon (el. god fond)
  • citronsaft
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 nip safran

Snit løget og rist det med 1 tsk spidskommen til det er gyldent i gryde 1.

Skyl og flæk et hokkaido-græskar og grav det midterste med kerner, ud med en ske og læg det i gryde 1, over det gyldne løg.

Skær selve de to græskarhalvkugler i tern (med skal) og læg 3 fjerdedele i gryde 1 med kernene og løgene. Tilsæt 1½ liter vand (mindre hvis du bruger fond).
Tilsæt også tomat og shiitake svampe til gryde 1.

Læg resten resten af græskarternene i gryde 2 med en ½ liter vand – denne gryde ser lidt tam ud, men det ændrer sig om 45 min.

Begge gryder koger 45 min. med låg.

Filtrér væden fra gryde 1 over i gryde 2 og kog ind til halvdelen, over fuldt blus.

Tilsæt safran og drikkebouillon og blend til blød konsistens med en stavblender, smag til med salt og citronsaft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *