Agurkesalat

Tonny med stor agurk klar til agurkesalatHvad gør men nu lige når svigerfamilien kommer forbi med en stor pose agurker i overstørrelse? Tja… Man sylter dem!

Jeg havde sådan glædet mig til at køre dem i min foodprocessor med skive-bladet, men ak… De var for store og kunne ikke komme gennem tragten, så jeg måtte skære dem i hånden (eller… Det satte jeg min kæreste til).

Først vil vi gerne have al det vand ud af agurken og så stoppe noget velsmagende lage ind i den, så vi udsalter agurkeskiverne.

Det er måske her, det kræver lidt føling, for hvis man oversalter, er det nødvendigt at opbløde agurkemassen i en smule vand.

Agurkeskiver, trækker med saltMen jeg smider en god håndfuld salt over skiverne sammen med lidt citronsaft, og roder lidt rundt og lader dem trække i 20 minutter. Derefter kan man så dræne agurkene og evt. give mere salt og gentage processen.

Imens er det tid til at få gang i nogle krydderier.

Til 3 store agurker, har jeg skudt på 1,5 liter lage (det passede næsten, men der var overskydene lage til vasken)
Til 1,5 liter 5% Eddikelage:

  • 3 fed hvidløg i skiver
  • 1 tommeltot friskrevet ingefær
  • 5 brun kardemomme (el. grøn)
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • 2 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk hel sort peberkorn
  • 1 tsk dildfrø
  • 1 tsk hel allehånde
  • 1 stjerneanus (Undskyld, Flemming Leth men det var oplagt)
  • 10 nelliker
  • 1 stang kanel (8cm)
  • 4 små chili
  • ½ tsk sellerifrø

syltekrydderierGiv lagen et opkog og lad den trække i en halv times tid og filtrer lagen gennem en sigte.

Så er der det med sukker! 100g giver en tør men god madagurk, 400g giver en sød agurk. Opløs den ønskede mængde i den varme lage.

Så er der flere muligheder. Man kan smække agurkerne i lagen og give den et nyt opkog og hælde den skoldhed ned i glasene – det lyder enkelt, men praksis er noget andet. Alternativt putter man agurkerne i glas, hælder den varme lage over og henkoger glasene.

Et lille tip. Put lidt pyntekrydderier i bunden af hvert glas. En chili, 5 peberkorn og nellike eller whatever – det blir så hyggeligt.

henkogning agurkesalatJeg valgte at udfordre skæbnen og med eksplosionsfare at henkoge glasene – agurkesalat behøver ikke være kedeligt…

 

 

Agurker på glas

 

 

Se hvor fint det blir…

En tanke om "Agurkesalat"

  1. Ellen

    Det lyder som en lækker krydder blanding. Det virker meget omstændigt, men hvis bare smagen er der, så er jeg villig til at prøve lidt af hvert for at få min elskede agurkesalat så god som mulig. ;o)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *