Grovbrød 100% Fuldkorn

Grovbrød af grahamsmelDejen til fuldkornsbrød har af godt af at stå til næste dag (eller flere hvis man tør) af hensyn til smagen, men også af hensyn til optagelse af visse mineraler (Læs mere om biotilgængelighed).

Jeg plejer at gå ud fra væskemængden og så se hvor meget mel det suger. På den måde passer saltniveauet altid. Grahamsmel er 100% hvedefuldkorn, som er malet fint. Det egner sig glimrende som eneste ingrediens i et godt hævet (og super sundt) hvedebrød.

  • 5 dl skummetmælk (eller vand)
  • 2½ tsk salt
  • 800-900 g grahamsmel (dette er ca, konsistensen er vigtigst
  • 1 klump gær som en ært, eller et drys frysetørret gær
  • ½ tsk citronsaft
  • ½ tsk eddike

Gem 200-300 af melet og bland de øvrige ingredienser til en en tyktflydende (og en anelse  uinspirerende) suppe.

Lad det stå et døgn (gerne 2 hvis du tør, det syrlige miljø hæmmer pølseforgifting)

Rør det sidste mel i, og følg de sædvanlige principper:

  • Ælt igennem (20-30 minutter)
  • Lad hæve 45 minutter (lunt, gerne i forvarmet ovn)
  • Slå ned (uden mavepustere), mild æltning
  • Put dejen i 2 forme smurt med olivenolie
  • Lad hæve igen 30 minutter (lunt)… Eller til formen er udfyldt
  • Smæk i ovnen ved 225 °C i 25 minutter, eller til dejlig brune

Kender du tåben der presser brødet helt fladt med den ene hånd for at skære en skive med den anden?

Sørg for at han er langt væk!

2 tanker om "Grovbrød 100% Fuldkorn"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *