Salsa

Salsa – Mild (700ml)
Nu på 20-års jubilæum!

Den her opskrift er tilbage fra min studietid i 90’erne, hvor der røg en del chips ned sammen med kims salsa. Også den gang var de lidt for dyre – men noget af det bedste, så jeg satte mig som opgave at klone den. Og det her er resultatet… Kims Salsa… i en lille fortolkning!

Prøv den her som dip til en god pose chips, eller som tilbehør til dine quesadillas

Ingredienser

  • 1 ds hakket tomat (400g)
  • 1 ds tomatkoncentrat (70g)
  • 1 hakket grøn peber
  • 1 lille hakket løg
  • ½ glas hakket grøn jalapenos
  • 1 spsk vineddike
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 tsk salt
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk garam masala

Blandes og småsimre i 15 min. Tilsæt dog tomatkoncentrat til sidst – med mindre du ynder den vulkanlignende aktivitet fra en tyk tomatsalsa der simrer (og nu og da eksploderer).

Lad den afkøle eller henkog evt et par glas (så svært er det ikke). Det er altså hyggeligere at åbne et glas salsa end at tage en suspekt pose ud af fryseren, putte den i vandbad, vente  og klemme dyret ud i en skål…

Den kan virke lidt salt og tør mens den er varm, men lad den køle af… wait for it!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *